Ung 13-17
Er du lige fyldt 13 år? Så har du fået lidt mere ansvar for din økonomi - du kan få et fritidsjob, og måske får du lommepenge. Det betyder også, at der er mere at holde styr på.
For hvordan er det nu med e-Boks, NemID og Skat og alle de andre voksen-ting?
Nogle af dine fordele som 13-17 kunde:
- Gratis Mastercard Young
- Gratis brug af danske pengeautomater (Udbetaling i alle danske automater. Indbetaling i Salling Bank automater.)
- Hæve euro i Salling Bank automater
- Gratis Mobil- og NetBank (Gratis adgang og standardbetalinger er gratis)
- Gratis InfoService

Fritidsjob
Skat
Når du er blevet 13 år, kan du ansættes i en virksomhed, hvis du gerne vil have et fritidsjob.
Det betyder også, at du skal registreres hos Skat. Du kan tjene op til en bestemt grænse om året, uden at betale skat, men tjener du mere end denne grænse, skal du betale skat.
Derfor skal du lave en forskudsopgørelse, hvor du oplyser det beløb, du forventer at tjene i løbet af året.
Mere på skat.dk
Fritidsjob
Lønseddel
Hver gang du får udbetalt din løn, modtager du en lønseddel fra din arbejdsgiver. Her kan du se din timeløn, det antal timer du har arbejdet i den pågældende periode og meget mere.
Det er altid en god ide at kigge sin lønseddel igennem for at være sikker på, at oplysningerne er korrekte. Du kan eksempelvis sikre dig, at du får løn for det rigtige antal timer, du har arbejdet.
Hvis du er tilmeldt e-Boks, en digital postkasse, vil du typisk få din lønseddel herover. Download e-Boks app'en for at kunne se din lønseddel på din smartphone. Vi anbefaler, at du vælger at få en SMS eller mail, når du har modtaget ny post.

Fritidsjob
e-Boks
Er du over 15 år gammel, har du adgang til din egen e-Boks, hvor du modtager lønsedler og opgørelser fra Skat.
Du kan vælge at få en sms eller en mail, når der er ny post til dig i e-Boks. Så skal du ikke selv gå og huske på at tjekke din digitale postkasse.
e-BoksStyr på økonomien
Vi anbefaler, at du har to konti:
- Lønkonto: Her går din løn og lommepenge ind. Dit Mastercard Young er tilknyttet denne konto. Det vil sige, at du bruger din lønkonto til dagligt forbrug, når du f.eks. er ude og købe bland-selv-slik med vennerne.
- Opsparingskonto: Her kan du spare op til de lidt større ting. Du kan lave en fast overførsel hver måned fra din lønkonto til din opsparing, så du sparer en smule op hver måned.
Med MobilBank har du altid overblik over dine konti på din telefon. Så kan du altid se, hvor mange penge du har til rådighed, og du kan nemt og hurtigt flytte penge fra konto til konto.