I skal giftes
Stort tillykke med jeres kommende bryllup! Det er en fantastisk, spændende og mindeværdig tid, I går i møde.
Men hvilken betydning får ægteskabet for jeres økonomi? Udover festen, ringene og påklædningen, er der en række andre forandringer, der kommer til at påvirke jeres økonomi på den lange bane. Få et overblik over dem her.
Økonomi
Ifølge en undersøgelse fra 2016 brugte danskerne i gennemsnit 52.606 kr. på deres bryllup. Hvis man udelukkende ser på kirkebryllupper, var gennemsnitsudgiften i stedet på 75.071 kr.
Men når alt kommer til alt, bestemmer I helt selv, hvor mange penge I ønsker at bruge på jeres bryllup. Selve vielsen er gratis, så det er alt det derudover, der koster.
Inden I bliver gift, skal I udfylde en ægteskabserklæring og sende den til kommunen. Gennem ægteskabserklæringen sikrer myndighederne sig, at I lovligt kan gifte jer med hinanden. Ægteskabserklæringen udfyldes på borger.dk og sendes til den kommune, I bor i. Det kan tidligst gøres 4 mdr. før tid. Kommunen undersøger herefter, om I opfylder betingelserne for ægteskab.
Ønsker I en navneændring i forbindelse med brylluppet, kan I søge herom på borger.dk. Hvis I søger senest 3 måneder efter vielsen, er navneændringen gratis.
Når I er blevet gift, får I formuefællesskab. Denne formueordning kan få stor betydning for jer, hvis I vælger at blive skilt. Helt overordnet betyder det, at jeres formue bliver delt lige mellem jer, hvis en skilsmisse skulle blive aktuel.
Ønsker I at undgå denne formueordning, kan I oprette en ægtepagt. Ægtepagten er en aftale om, at et eller flere aktiver skal være den ene parts skilsmissesæreje eller fuldstændige særeje.
Det kræver juridisk hjælp at få oprettet en ægtepagt. Vi anbefaler derfor, at I kontakter en advokat, hvis I ønsker at vide mere.
Har en af jer stiftet gæld før ægteskabet? Denne gæld bliver ikke fælles, når I bliver gift. Man hæfter kun for den gæld, man selv har stiftet, eller som I har stiftet sammen.
Når I bliver gift, bliver I sambeskattet. Det betyder bl.a., at I får mulighed for at overføre uudnyttede personfradrag og underskud mellem jer.
Som ægtefæller får I automatisk averet efter hinanden.
Har I ikke oprettet et testamente, vil jeres arv blive fordelt efter arveloven. Ifølge arveloven arver ægtefæller og livsarvinger, dvs. børn, børnebørn og oldebørn, først.
Ønsker I arven anderledes fordelt, bør I oprette et testamente.
Fællesøkonomi
Overvejer I at få fællesøkonomi? Helt grundlæggende indebærer en fællesøkonomi, at I deler indtægter og udgifter. Men der findes forskellige måder at føre fællesøkonomi på:
- Fuldstændig fællesøkonomi, hvor I lægger alle jeres penge i en samlet pulje.
- I deler fællesudgifter lige ud og beholder hver især resten af jeres indtægt.
- I deler fællesudgifterne ud i forhold til jeres indtægt - dvs. den der tjener mest, betaler mest. Derefter beholder I hver især resten af jeres indtægt.
Der er fordele og ulemper ved de forskellige former for fællesøkonomi. I kan i fællesskab vurdere, hvilken type der passer bedst til jeres økonomiske situation.
Pension og forsikringer
Med denne store forandring i jeres liv, bør I tjekke op på jeres pensionsordninger og forsikringer. Passer de til jeres nye liv som ægtepar?
Forsikringer
I bør undersøge, hvordan den anden part er stillet, hvis en af jer bliver syg, mister sit job eller går bort.
Vi hjælper gerne med at gennemgå jeres forsikringer, hvis I ønsker det.
Læs mere om vores forsikringstilbud:
Thisted Forsikring Privatsikring
Pension
Det gælder, at en pensionskonto skal følge kontohaveren ved skilsmisse. Hvis I i stedet ønsker, at pensionsopsparingerne skal deles ved skilsmisse, kan I vælge at oprette en ægtepagt. For at oprette en ægtepagt skal I kontakte en advokat eller en jurist.
Besøg os på 
Følg os på