pensionister planlægger ferie kaffe kigger på kort

Ratepension

Alle har brug for at spare op til pension. Det sikrer at du kan få opfyldt dine drømme og opretholde din levestandard.

Med en ratepension sikrer du dig en indkomst i op til 30 år fra du går på pension eller efterløn.  Du kan oprette din ratepension privat, eller via din arbejdsgiver.

Bliv kontaktet

Du har ret til at indbetale op til 57.200 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag hvert år (2020).  Du kan trække hele indbetalingen fra i skat – også i topskat. Du betaler topskat (52%) hvis din indkomst overstiger 577.173 kr. (2020)

En ratepension får du udbetalt løbende, månedligt eller årligt efter dit ønske.

Udbetalingen skal ske over mindst 10 år og højst 30 år, og beskattes som personlig indkomst.

Har du som pensionist en indkomst under 577.173 kr. (2020), så betaler du kun ca. 38% i skat.

En ratepension er kreditorbeskyttet, og hvis du ikke selv er her længere udbetales saldoen til dine efterladte.

Du kan have pengene stående kontant, eller vi kan hjælpe med at investere i værdipapirer. Dit afkast beskattes med kun 15,3%.

Læs mere om investering

Pensionsrådgivning

Begynd i god tid

Måske bruges der 12 % af din løn på en pensionsordning via din arbejdsgiver, uden du er helt klar over, hvilken ordning du betaler ind til. Måske har du flere forskellige pensionsordninger og mistet overblikket.

I Salling Bank kan vi give dig et samlet overblik over dine pensionsopsparinger. Sammen sikrer vi, at du har råd til den pensionstilværelse, du drømmer om. Det giver også økonomisk tryghed for dig og din familie, hvis du bliver syg eller dør.

Nedsparing - når du skal på pension

Hvordan er reglerne for modregning i efterløn og folkepension? Hvornår kan jeg gå på pension, og i hvilken rækkefølge skal jeg bruge pengene, for at få mest muligt ud af dem?

Når pensionsalderen nærmer sig er det en rigtig god idé at lave en pensionsplan, så du får mest muligt ud af pengene.

Bestil pensionsrådgivning

Third slide
Third slide
Third slide