Ansættelse i Salling Bank
Vi vil gerne give dig et indblik i, hvad der sker, når vi har modtaget din ansøgning og udvalgt den rette person til jobbet. Derfor kan du nedenfor læse mere om vores introduktionsforløb for nye medarbejdere.
Medarbejderne i tal
For at give dig, som potentiel medarbejder eller kunde, et tydeligere billede af Salling Bank, har vi samlet lidt 'tørre tal og statistikker' til dig.
- Vi er godt 100 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger.
- Omkring 70 medarbejdere er samlet i hovedkontoret i Skive
- 53% af de ansatte er kvinder og 47% er mænd.
- Gennemsnitsalderen er cirka 46 år.
- Den gennemsnitlige anciennitet er cirka 10,95 år.
Ansættelsen
Så snart vi her i banken har læst alle ansøgningerne igennem, indkalder vi dem, vi gerne vil tale med, til samtale. Samtalen foregår i en uformel og venlig tone, og vi er meget opmærksomme på, at samtalen bliver netop en samtale. Det er vigtigt for os, at både du og vi føler, det er det rigtige job og den rigtige arbejdsplads for dig. Efter vi har udvalgt den rette til jobbet, får du besked, hvad enten vi tilbyder dig jobbet eller desværre må meddele dig et afslag.
Introforløb
Er vi så heldige, at vi kan byde dig velkommen som ny kollega, vil du komme igennem et kort introforløb i banken. Vi lægger stor vægt på, at alle føler, de får en god start på deres tid hos os. Derfor har vi også udarbejdet en introduktionsprocedure, der skal være med til at sikre denne målsætning. Du vil ved en eventuel ansættelse få flere oplysninger om dette introduktionsforløb.
Fratrædelse
Desværre må vi indimellem også sige farvel til dygtige medarbejdere. Eftersom medarbejderne er bankens vigtigste ressource, tilstræber vi altid, i forbindelse med en fratrædelse, at få skabt den bedst mulige løsning for både medarbejder og banken. Det betyder blandt andet, at begge parter har mulighed for at tage initiativ til en fratrædelsessamtale.
Personaleforeningen
Vores personaleforening er bankens sociale tandhjul. Foreningen blev stiftet i 1985 med det formål at skabe det bedst mulige arbejdsklima i banken og samtidig bidrage til personalepleje.
Langt de fleste sociale arrangementer og events afholdes i personaleforeningens regi, og banken yder såvel økonomisk som ressourcemæssig opbakning. Udover at afholde diverse arrangementer, sørger personaleforeningen for, at der på kollegernes vegne bliver givet gaver til mærkedage.
Alle medarbejdere i Salling Bank kan blive optaget i foreningen, og derudover kan pensionerede medarbejdere også bibeholde deres medlemskab.
Ved ansættelse tilbydes alle nyansatte at blive medlem i foreningen for 45 kr. om måneden. Medlemskabet giver mulighed for at deltage i foreningens arrangementer og derudover blive en del af gaveordningen (markering af mærkedage) i Salling Bank.
Anja Præstegaard Nielsen | Formand |
Lars Laier | Næstformand |
Vinnie Skov | Kasserer |
Lars Bjerre | Sekretær |
Gitte Strande | Medlem |
Som medlem af personaleforeningen, bliver man hvert år tilbudt at deltage i arrangementer af forskellig art. Hvert år er der dog flere faste arrangementer på programmet:
- Udflugter
- Samlet deltagelse i Skiveløbet
- Sommerfest
- Julebanko
- Foredrag ved foreningens årlige generalforsamling
Vi prøver gerne at skabe nogle anderledes fester i Salling Bank – hvor der er flere overraskelser på programmet. Sommerfester er eksempelvis afholdt på Skive Festival eller Rønbjerg feriecenter, hvor vi havde nogle fantastiske dage med teambuilding om dagen og fest om aftenen.
Her er nogle få eksempler på tidligere arrangementer:
- Koncerter fx med Mads Langer og Rasmus Walter
- Picnictur til Fur
- Besøg og rundvisning på Hancock
- Hestevognstur
- Guldbryllupsfest