Betalinger til og fra udlandet

Bankoverførsel

Bankoverførsler gennemføres via SWIFT, som står for ”Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication”. SWIFT er et verdensomspændende netværk, med ca. 8.000 tilsluttede finansielle virksomheder i over 200 lande. Salling Bank er medlem og medejer af SWIFT.

 

Betaling til udlandet

Du kan bestille overførsler til udlandet i NetBank eller ved personlig henvendelse til din rådgiver eller Udlandsafdelingen. Det er billigst, hvis du selv laver bestillingen. Alternativt kan vi gøre det for dig, hvis du ønsker det.
Vi skal bruge nogle oplysninger om betalingsmodtager, herunder navn og adresse. Herudover skal vi bruge den såkaldte BIC-kode, som ofte også kaldes SWIFT-adressen, og modtagers kontonummer (IBAN-kontonummer inden for EU).
En standardoverførsel er til rådighed for modtagers bankforbindelse to bankdage efter afsendelsen. Det er forskelligt, hvor hurtigt de forskellige banker videregiver beløbet til modtager, men typisk går der yderligere en til tre dage inden modtager kan se beløbet på sin konto.
Hvis det skal gå ekstra hurtigt, kan du bestille en ekspresoverførsel, hvor beløbet typisk er på modtagers konto i løbet af en til to bankdage efter afsendelsen.

Hvis vi modtager din bestilling inden kl. 13.00, vil overførslen blive effektueret samme dag og ellers den efterfølgende bankdag.

 

Betaling fra udlandet

Hvis du skal modtage en overførsel fra udlandet, skal din modpart bruge bankens BIC-kode, som er SALLDK22 samt dit kontonummer (IBAN-kontonummer inden for EU). Det kan i visse tilfælde være en fordel, at modparten overfører beløbet via en af vores korrespondentbanker i udlandet. Du kan finde en oversigt over vores korrespondentbanker på vores hjemmeside.

Kontakt Udlandsafdelingen, hvis du er i tvivl.


Du kan læse meget mere om overførsler til og fra udlandet i vores "Betingelser for overførsler til og fra udlandet" under punkter "Betalinger og Homebanking".

 


Acceptér cookies fra Sallingbank.dk

Salling Bank bruger cookies til at måle trafik og gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Til højre bedes du acceptere vores brug af cookies. Læs mere om vores brug af cookies her. Du kan altid slette de gemte cookies i din browsers avancerede indstillinger - læs her hvordan.