Leasing

Leasing (leje) er et alternativ til at eje.

Ved leasing indgåes en uopsigelig aftale mellem lejer og udlejer om brugsretten til et bestemt aktiv. Lejer har den fulde brugsret til aktivet i leasingaftalens løbetid og betaler alle drifts-, vedligeholdelses- og forsikringsomkostninger.

Som vederlag for brugsretten betaler lejer en leasingydelse, som er fuldt fradragsberettiget.

 

Hvornår skal man vælge leasing?

Leasing kan i visse situationer være et attraktivt alternativ til traditionel finansiering. Dette kan være begrundet i bl.a. skatte- og likviditetsmæssige forhold, og virksomheden bør i hvert enkelt tilfælde rådføre sig med sin revisor.

 

Betingelser og vilkår for leasing

Salling Bank tilbyder leasingprodukter til bankens erhvervskunder i samarbejde med en ekstern partner, som er et seriøst og konkurrencedygtigt leasingselskab.

Leasingaftalens vilkår og løbetid tilpasses i vid udstrækning kundens ønsker og behov.

 

Leasing til virksomhedens kunder

Virksomheder, som forhandler aktiver af ovennævnte art, bliver ofte mødt med forespørgsler fra kunderne om finansiering. Med baggrund heri tilbyder vi desuden at formidle et samarbejde mellem virksomheden og vor partner om leasingprodukter til virksomhedens kunder. Dette kan være et supplement til virksomhedens salgsargumenter.


 

Acceptér cookies fra Sallingbank.dk

Salling Bank bruger cookies til at måle trafik og gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Til højre bedes du acceptere vores brug af cookies. Læs mere om vores brug af cookies her. Du kan altid slette de gemte cookies i din browsers avancerede indstillinger - læs her hvordan.