Gode ferieråd

Nets har samlet en række gode ferieråd, som det er værd at orientere sig om, hvis man vil undgå, at pengeproblemer ødelægger den gode feriestemning.
 

Før ferien: 

Sørg for alternative betalingsformer
Det er en god idé at have alternative betalingsformer med, hvis du mister dit kort eller får det spærret. Vi anbefaler et ekstra betalingskort, gerne så du både har Visa og MasterCard, da man nogle steder kun kan anvende én af delene.

Læs kortbetingelserne inden afrejse
Kortbetingelserne varierer alt efter, hvilke/hvilket kort du har, så det er klogt på forhånd at sætte sig ind, hvor høj kortets beløbsgrænse er, hvad det koster at hæve på kortet osv. MasterCard tilbyder en række ekstra services til sine kunder, fx rejse- og bagageforsikring.
 
Tjek udløbsdato
Du bør kontrollere udløbsdato på dit kort i god tid, inden du rejser, så du er sikker på, at du kan bruge kortet under hele rejsen. 
 
Informér evt. bank/kortudsteder
Fortæl os om ferieplanerne, hvis du skal være på ferie i længere tid og kommer til at have et atypisk forbrug på dit kort. Oplys fx kontaktinformationer, hvis der skulle opstå en situation, hvor vi har behov for at komme i kontakt med dig.

Sådan får du let valuta med på din rejse
Husk, at du kan hæve Euro i alle Salling Banks pengeautomater. Du kan også bestille valuta via vores hjemmeside:

Køb af kontant valuta i Salling Bank

Du kan også bestille valuta klar til afhentning i lufthavnene i >>Billund og i >>København.
Derudover er der pengeautomater på mange tankstationer ned gennem Tyskland.

Udnyt kortenes fordele

Mange kort tilbyder en række ekstra services og fordele alt efter kortniveauet (Guld, Platin osv.). Fx er der forskellige former for rejse- og afbestillingsforsikring med, hvis du har et MasterCard Guld eller Platinum. Læs mere om vores forskellige betalingskort her. Du kan også anvende Geografisk Sikkerhed - en smart funktion, hvor du kan styre fra din MobilBank, hvilke lande dit MasterCard skal kunne bruges i. Så er du bedre sikret mod misbrug.

Undgå problemer med billeje og Visa/Dankort i udlandet
Flere biludlejningsselskaber afviser Visa/Dankort som betalingsmiddel ved køb af sikkerhedsstillelse (ekstraforsikringer), når du vil leje en bil i udlandet. Dette er fordi, de ikke kan foretage en reservation på kortet.
Man kan godt foretage selve betalingen af lejen over nettet derhjemme, men når man er på destinationen, afviser selskabet betalingen af ekstra køb med Visa/Dankort. Husk derfor gerne et suppleringskort til når du skal ud og rejse.


Under ferien

Pas på pinkoden
Nøjagtigt som herhjemme gælder det også i udlandet om at holde et vågent øje med omgivelserne, når du taster din pinkode. 
 
Hold øje med kortet
Ligesom du skal være varsom med at beskytte pinkoden, skal du så vidt muligt heller ikke slippe kortet af syne i forbindelse med betalinger. Du kan med fordel betale kontaktløst ved beløb under 200 kr., så du slipper for at taste din pin-kode. Vi anbefaler også, at du opbevarer dine betalingskort forskellige steder, hvis du har flere med - ligesom du heller ikke bør opbevare pas, sygesikring og lignende samme sted.
 
Kontroller kvittering
Du bør kontrollere dine kvitteringer og sørge for, at de altid er udfyldt, før du skriver under. Gem kopier af alle dine kvitteringer og automatudtræk, så du kan tjekke din konto efter endt rejse.
 
Hvis kortet er bortkommet eller du har mistanke om misbrug
Reagér øjeblikkeligt, hvis dit kort er bortkommet eller du får mistanke om, at det kan være misbrugt. Husk at du selv kan spærre dit kort øjeblikkeligt på MobilBank eller NetBank, hvis du har internet. Ellers kontakt hurtigst muligt banken. Uden for bankens åbningstid kan du kontakte Nets på telefon: 44 89 29 29.
 
Kend beløbsgrænserne – især på Visa/Dankort
På Visa/Dankort kan du ved udenlandske betalinger kun bruge 25.000 kroner i løbet af 30 dage - både i hæveautomater og som betalinger. Bliver beløbsgrænsen overskredet, bliver kortet afvist. Desuden kan du højst hæve 2.000 kr. om dagen på dit Visa/Dankort i kontantautomater. 
 
Vær opmærksom på gebyrerne
Vær opmærksom på, at det koster lidt ekstra, hver gang du benytter en pengeautomat.
 
Danske kroner kan være dyrere
Nogle udenlandske butikker tilbyder, at du kan vælge mellem at betale beløbet i danske kroner eller den lokale valuta, når du bruger dit kort. Bemærk, at det ofte er lidt dyrere at vælge beløbet i danske kroner. Til gengæld ved man med det samme, hvad man har brugt og slipper for at regne om.
 
Køb med kort koster én procent
Vær opmærksom på, at banken opkræver et omregningsgebyr på 1 procent, når du bruger dine kort i Europa, og 1,5 procent uden for EU. Gebyret dækker, at banken er sikret, hvis der er udsving mellem den danske og udenlandske valuta.
 

Efter ferien

Hold øje med kontoen
Gem dine kvitteringer og hold lidt ekstra øje med din konto efter ferien. Stemmer transaktionerne ikke med det, du har brugt kortene til, skal du øjeblikkeligt gøre indsigelse gennem banken.
 

Brug Geografisk Sikkerhed

Når du kommer hjem, er det en god idé at lukke ned for brugen af dit kort i dét land, du lige har været i. Man kan også få en sms, hvis kortet forsøges brugt i en region, man har lukket ned – på den måde får man besked om, at der er nogle, der er ved at misbruge kortet. Læs mere om Geografisk Sikkerhed.

Ved rejser til USA, Asien, Sydamerika og Afrika
Kontakt os for spærring af kort jvf. pkt. under "Før ferien".


Acceptér cookies fra Sallingbank.dk

Salling Bank bruger cookies til at måle trafik og gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Til højre bedes du acceptere vores brug af cookies. Læs mere om vores brug af cookies her. Du kan altid slette de gemte cookies i din browsers avancerede indstillinger - læs her hvordan.