Selvpension

Hvis du ikke allerede har en selvpensionskonto, så behøver du ikke at læse videre.
Det er nemlig ikke muligt at oprette en ny selvpensionskonto.

Frem til 1987 var der en skattefordel forbundet med selvpensionskonti. Skattefordelen blev afskaffet, men eksisterende selvpensionskonti må gerne fortsætte.

Det er stadig tilladt at indbetale på en selvpensionskonto. Der må maksimalt indbetales 3.000 kr. årligt og maksimalt 40.000 kr. i alt. Du bestemmer selv om pengene skal stå kontant eller investeres i værdipapirer.

Indbetalingerne giver ikke skattefradrag mere, men til gengæld bliver renter og afkast beskattet meget billigt med kun 15,3 %. Så hvis du ikke lige står og mangler pengene, så er det en fordel for dig at lade pengene blive på selvpensionskontoen.

Mulighed for udbetaling

Folketinget har vedtaget, at det fra 1.1.2010 er muligt at få pengene fra selvpensionskonti udbetalt, uanset om man har nået pensionsalderen. Der skal ikke betales skat eller afgift af pengene. Hvis du ønsker dine penge udbetalt så kontakt din rådgiver.


Acceptér cookies fra Sallingbank.dk

Salling Bank bruger cookies til at måle trafik og gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Til højre bedes du acceptere vores brug af cookies. Læs mere om vores brug af cookies her. Du kan altid slette de gemte cookies i din browsers avancerede indstillinger - læs her hvordan.