Skilsmisse og pension

Som hovedregel skal en pensionskonto følge kontohaveren ved en skilsmisse. Der er dog undtagelser.

Som ægtepar kan man vælge at oprette en ægtepagt. En ægtepagt kan indeholde en aftale om, hvad der skal ske med pengene i tilfælde af skilsmisse. Dermed kan man aftale, at pensionerne skal deles. Er der lavet ægtepagt, så tilsidesætter det hovedreglen.

I særlige tilfælde kan der ske en kompensation ved skilsmisse. Det gælder hvis den ene ægtefælle har urimelige store pensionsordninger. Kompensation kan også komme på tale hvis, den ene ægtefælle har været udenfor arbejdsmarkedet i en periode af hensyn til familien.

Da det kan være meget vanskeligt at afgøre, om en ægtefælle er berettiget til kompensation, så anbefaler Salling Bank, at der udarbejdes en ægtepagt, så der ikke er tvivl om reglerne, hvis kærlighedens gnist brænder ud, og det ender med skilsmisse. Du kan få råd og vejledning om udarbejdelse af en ægtepagt hos en advokat eller jurist. En ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig.


Acceptér cookies fra Sallingbank.dk

Salling Bank bruger cookies til at måle trafik og gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Til højre bedes du acceptere vores brug af cookies. Læs mere om vores brug af cookies her. Du kan altid slette de gemte cookies i din browsers avancerede indstillinger - læs her hvordan.