To pensionsspecialister

Vi søger to pensionsspecialister til hovedkontoret i Skive.

Pensionsspecialist

I slutningen af 2018 siger vi farvel til en erfaren pensionsspecialist, og vi søger i den forbindelse hans afløser til tiltrædelse i efteråret 2018.

Kort om jobbet

  • Forberedelse af og deltagelse i pensionsmøder med erhvervskunder og større privatkunder.
  • Kompetenceudvikling af og sparring med kunderådgivere om salg og rådgivning på pensionsområdet.
  • Medvirke til at udvikle og vedligeholde bankens rådgivningskoncepter på pensionsområdet.

Dine kvalifkationer

  • Du har flere års erfaring med pensionsrådgivning, og ønsker at videreudvikle dig inden for dette fagområde.
  • Du trives med en travl hverdag, og drives af resultater – også når de skabes gennem andre.
  • Du er fleksibel, og arbejder selvstændigt og struktureret.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med Letpensions produktpalette, og kendskab til investeringsrådgivning.

Administrativ pensionsspecialist

Pensionsområdet er i vækst, og vi har derfor besluttet at tilføre dette område ekstra ressourcer i form af en primært administrativ pensionsspecialist.

Kort om jobbet

  • Administration af pensionsordninger, herunder udbetalinger, ændringer, §41 overførsler, PAL-skat og puljer.
  • Administration af livrenter.
  • Administrativ pensionssupport til kolleger og kunder.
  • Medvirke til effektivisering af arbejdsgange og rutiner.

Dine kvalifkationer

  • Du har flere års erfaring med pensionsadministration, og ønsker at videreudvikle dig inden for dette fagområde.
  • Du er fleksibel, og arbejder selvstændigt og struktureret.
  • Du trives med en travl hverdag.


Begge ovennævnte stillinger indgår i Team Pension & Liv, som er en del af Investering.
I Investering får du 15 kolleger, som blandt andet arbejder med kunde- og kollegarådgivning og administrativ support inden for områderne Pension, Investering, Formue og Bolig.
Investering omfatter også områderne Likviditet, Fonds, Udland og Depot. Vi arbejder i en flad og fleksibel teamstruktur med en høj grad af ansvars- og kompetencedelegering. Vi har en uformel omgangstone, og en positiv tilgang til verden.

Har du spørgsmål til stillingerne, så kontakt lederteamet i Investering, som består af investeringsdirektør Torben Bjørn-Strunge på mobil 3051 0813 og formuedirektør Torben Langerskov på mobil 2022 7890. Du kan også kontakte os på mail ts@sallingbank.dk eller tl@sallingbank.dk.

Ansøgning
Mail din ansøgning og CV til job@sallingbank.dk snarest muligt, og senest fredag d. 10. august 2018.
Vi behandler naturligvis din ansøgning med fortrolighed. Samtaler afholdes løbende.

 

Praktik i Salling Bank som Finansøkonom

Drømmer du om at blive privatrådgiver?  Så er et praktikforløb hos Salling Bank det første skridt på karrierevejen.
I et tre måneders praktikforløb i Salling Bank, lærer vi hinanden at kende med henblik på, at du ansættes som finanstrainee i et forløb på et år.


Vores forventninger til praktikperioden er, at

  • du afprøver en travl hverdag i en af Salling Banks afdelinger
  • du omsætter studiets teori til praksis
  • du får praktisk læring i
    - sagsbehandling
    - dialog med kunderne
    - forberedelse til møder
    - deltagelse i møder
    - deltagelse i events

Som praktikant får du et allround indblik i ”Hvad vil det sige at være privatrådgiver i Salling Bank”. Du vil i forløbet være tilknyttet lederen i afdelingen, og du vil opleve, at der bliver lagt stor vægt på feedback og din udvikling.
I slutningen af praktikperioden evaluerer vi forløbet sammen og finder ud af, om der er mulighed for et yderligere samarbejde med henblik på ansættelse som trainee. Der kan også være mulighed for, at du kan fortsætte som vikar for os, mens du færdiggør dit finansøkonom-studie.


Ansøgning

I din ansøgning kan du komme ind på:

  • Hvorfor søger du praktik i Salling Bank?
  • Hvor og hvornår du afslutter din uddannelse som finansøkonom?
  • Hvad kan netop du bidrage med?
  • Hvad er dit interesseområde i forbindelse med et job i Salling Bank?

Ud over din ansøgning ser vi også frem til at modtage et CV.
Vi ser også frem til at modtage din karakteroversigt fra finansøkonomuddannelsen.
Du kan sende til job@sallingbank.dk.
Samtaler afholdes løbende.

 

Løn

I praktikperioden får du SU, og derfor ingen løn af banken.

 

Spørgsmål

Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt HR-konsulent Hanne Kjær Kristensen på tlf. 96 44 62 30, e-mail hkr@sallingbank.dk.

 

Du får det til at ske sammen med os

Vores vision er at være det førende lokale pengeinstitut i vores markedsområde og med handlekraft skabe værdi for kunder, medarbejdere og aktionærer. For at nå det mål, arbejder vi alle sammen ud fra værdierne: Nærværende, handlekraftige og værdiskabende. På den måde får vi det til at ske sammen.

Salling Bank er en selvstændig lokalbank med fire full-service afdelinger i Nykøbing, Skive, Viborg og Vinderup. Vi er ca. 106 medarbejdere og har en balance på ca. 3,8 mia. kr. Banken ejes af ca. 9.000 aktionærer og er stærkt engageret i lokalsamfundet og dets udvikling.
 



Acceptér cookies fra Sallingbank.dk

Salling Bank bruger cookies til at måle trafik og gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Til højre bedes du acceptere vores brug af cookies. Læs mere om vores brug af cookies her. Du kan altid slette de gemte cookies i din browsers avancerede indstillinger - læs her hvordan.